Læring med termoplast

Hos Elverdal tilbyder vi alverdens former for løsninger inden for termoplast til jeres legeplads. Her er stort set ingen grænser for, hvad der kan laves. Termoplast er en nem og billig måde at få en masse nye aktiviteter på legepladsen, der kan aktivere børn på en sjov måde.

Termoplast på legepladsen

Termoplast er en plasttype, der efter opvarmning bliver flydende og formbar, og som efter afkøling forbliver formbestandigt. Vi kender alle termoplast fra de danske veje, hvor afstribning, hajtænder, fodgængerfelter osv. er udført med dette materiale. Hos Elverdal anvender vi termoplast til at lave et væld af udsmykninger på asfalt. For eksempel kan vi lave hinkeruder, spil, diagrammer, tabeller, talgitre, figurer, vejforløb, færdselstavler, aktivitets- og multibaner.

En af de helt særlige fordele ved termoplast er materialets fremragende slidstyrke og holdbarhed. Desuden er termoplast kun 2-3 mm tykt, og er derfor et legeredskab, som ikke tager plads eller skygger for udsyn over resten af legepladsen.

Termoplast nedsmeltes på asfalten og beklædes efterfølgende med små glasperler, der lægger sig som et beskyttende lag, som øger synligheden og gør materialet skridsikkert.

Design dit eget termoplast

Bemærk også, at du kan designe dit eget termoplast. Dog skal dette gøres i samarbejde med en Elverdal arkitekt.

Ved udelukkende køb af termoplast under 10.000 kr. pålægges et installationsgebyr på 3.600 kr.